Camping i egen vogn eller telt

På Feddet Strand har vi masser af forskellige pladser til jeres campingvogn eller telt.

Se priser og book online her:

Camping i egen vogn eller telt​

Rigtig ferie er campingferie​

På Feddet Strand Resort kan hele familien se frem til en masse hyggelige og sjove ferieoplevelser. Foruden de mange aktiviteter og oplevelser på pladsen, har vi også Sjællands måske bedste badestrand! Stranden er meget børnevenlig og er flere gange nomineret som en af de bedste badestrande på Sjælland.

Vi har mange forskellige typer pladser, så her er noget for alle, uanset om du ønsker sol, læ, skygge eller udsigt. Flere af pladserne ligger tæt på campingpladsens mange legepladser, så du kan holde øje med de mindste fra forteltet.

Pige på Feddet Strand Resort i campingvogn

Værd at vide

Har du reserveret, bedes du oplyse dit bookingnummer og pladsnummer når du tjekker ind i informationen.

Enheden er fri fra kl. 15.00.

Enheden skal forlades senest kl 11.00 på afrejsedagen.

I for- og efterår er der mulighed for afrejse senest kl. 16.00 såfremt der ikke er ankomst til enheden samme dag, spørg venligst i informationen.

Hunde er velkomne på campingpladsen. Hunde skal føres i snor og luftes i hundeskoven som ligger tæt på campingpladsen.

I hundeskoven må hunden løbe frit omkring, hvis den er venlig overfor andre hunde.

Bomkort

Ved ankomst har du fået kodet et bomkort, enten et chipkort fra Feddet eller et af dine egne kort eksempelvis dit sundhedskort eller betalingskort. Kortet fungerer som bomkort ved ind- og udkørsel samt som adgangskort til aktivitetshuset Fun&Play, Gamehouse og fitness, som alle er gratis aktiviteter. Kortet skal blot holdes op foran kortlæseren hvis det er et chipkort eller køres igennem kortlæseren, hvis kortet har magnetstribe. Du kan altid få flere kort tilknyttet dit ophold. Henvend dig i receptionen og medbring et betalingskort, sundhedskort eller andet med magnetstribe. Disse kort kan kodes, så de kan fungere som adgangskort.

Placering af vognen

Vogn og fortelt skal placeres med en brandafstand på 3 meter til næste vogn. Det samme gælder hvis du ligger i telt. Derfor skal alle holde 1,5 m til skel. Metalpladerne med pladsnumre på indikerer skellet. Vi opfordrer til at du vender dit fortelt mod syd, da der så opnås bedst mulig beliggenhed for alle.

El og vand

Elvarme i fortelte er IKKE tilladt. Alle campingenheder har 10 amp til rådighed. Du skal bruge et CEE adapter (blåt EU stik) for at kunne tilkoble dit strømkabel. Har du ikke en adapter, kan du leje/købe hos os. Strømforbruget er inkluderet i dit ophold. Spildevand skal tømmes i udslagskummer for kemisk toilet. Vandposternes afløb må ikke bruges til bortskaffelse af spildevand.

Parkering

Parkering er muligt ved din plads, af hensyn til brandsikkerhed må der kun parkeres én bil pr. plads. Har du mere end én bil med, kan der gratis parkeres på parkeringspladsen, der løber parallelt med indkørsels vejen til Feddet, dit bomkort virker til bommen. Bemærk: Dette gælder dog ikke for helårs- og sæsongæster, som skal tilkøbe parkering, hvis der ønskes mere end en bil.
Du må gerne køre flere biler ind for at læsse af, henvend dig i receptionen hvis du har brug for dette.

Dagsgæster

Får du dagsgæster, skal de blot betale for parkering. Dagsgæster kan parkere på parkeringspladsen langs indkørselsvejen. Der kan betales efter gældende takster. Dagsgæster er velkommen i tidsrummet 7.00 – 23.00.
Får du overnattende gæster eller familiemedlemmer, som ikke er booket med ind på din booking, skal du blot henvende dig i receptionen, så vil du blive opkrævet et beløb pr. person pr. nat.

Servicebygninger og faciliteter

I campingområdet er placeret to store moderne servicebygninger, hvor du har adgang til både toilet og bad samt vaskeri. Toiletter samt baderum er åbne 24 timer i døgnet og kræver ikke adgang med kort. Det er gratis at benytte baderummene, men ønsker du mere plads kan du benytte vores familiebaderum. Det koster 1 klip at benytte familiebaderummene, som indeholder dobbeltbruseniche, håndvaske, hårtørrer samt toilet. Klippekort kan købes i receptionen.
I servicebygningen findes også et puslerum med pusleplads, små toiletter, badekar til de små samt bruseniche til de både de små og lidt større børn.
Servicebygningen indeholder et køkken med tilhørende opholdsstue, som frit må benyttes. Der er industriopvaskemaskine i køkkenet. Der er små kølebokse i køkkenet, som kan lejes i receptionen. Det koster 40,- pr. køleboks pr. døgn.

Tøjvask

Der er placeret vaskemaskiner samt tørretumblere i servicebygningen. Du skal selv medbringe vaske- og skyllemiddel. Det koster 30,- for en vask på 40 grader, samt 40,- for en vask på 60 grader. Tørretumblerne koster 1,- pr. minut.
Maskinerne modtager 1, 2, 5 samt 10 kroner. Der kan veksles i receptionen.
Adgang til vaskeriet sker ved brug af dit bomkort. Der er åbent 24 timer i døgnet.

Affald

Når du skal af med dit affald, skal du forbi vores miljøstation, som er placeret tæt på minigolfbanen. Miljøstationen har nr. 12 på pladskortet.

Ro og stilletid

Der skal være ro på resortet i tidsrummet 23.00 – 07.00. Overhold venligst dette og respektér naboer og andre gæster på pladsen. Musik, samtale ect., skal holdes inden for eget telt, campingvogn eller udlejningsenhed.

Adgang og bom

Bommene er åbne i tidsrummet 7.00 – 23.00. Hvis I ankommer til Feddet uden for dette tidsrum, henvises der til parkering på parkeringspladsen der er beliggende parallelt med indkørselsvej til Feddet, denne er åbne 24 timer i døgnet. Hvis der mod forventning er brug for at få bommen op i tidsrummet 23.00 – 7.00 bliver der opkrævet et gebyr på 350 DKK. Dette gælder dog ikke ved akutte situationer.

Åbningstider

Åbningstider samt aktiviteter kan ses i vores aktivitetskalender på feddet.dk samt på app.feddet.dk.

Øvrig information

Mister du nogle ejendele under dit ophold, kan du henvende dig i receptionen, hvor vi opbevarer glemte sager.

Ved akut brug for hjælp udenfor vores åbningstid kan vi kontaktes på 56725206.

Check ud

Ved afrejse skal alt skrald samles op og afleveres ved miljøstationen. Hvis hele din booking er betalt, kan du blot forlade resortet uden at checke ud i receptionen.

På afrejsedagen skal pladsen forlades senest kl. 11.00. Det er dog muligt at benytte faciliteterne efter kl. 11.00, meddel det i receptionen ved check ud. Biler kan gratis parkeres på parkeringspladsen på afrejsedagen.

Har du tilkøbt fri Pool & Spa samt minigolf, kan disse selvfølgelig også benyttes på afrejsedagen også efter kl. 11.00.

Du kan også vente med at tjekke ud indtil senest kl. 16.00. Dog kun hvis der ikke er andre der ankommer til enheden samme dag, spørg venligst i informationen. Dette gælder kun uden for skolernes ferie.
I skolernes sommerferie samt helligdage kan du, såfremt enheden er ledig, tilkøbe indtil kl.20.00 for kun halv pris af overnatningsprisen.

Priser og tillæg

VI BENYTTER VARIABLE PRISER

-nøjagtig som du kender det fra flybilletter, hoteller og andre rejser. Det betyder at du er sikret den bedste pris, hvis du booker tidligt, da prisen vil stige, når der kun er få enheder tilbage.

Derfor finder du altid den aktuelle dagspris i vores online booking, ved at udfylde datoerne i boksen lige herover. Det gør det let og overskueligt for dig, og du slipper samtidigt for at holde styr på sæsonperioder.

Priser på øvrige services og tilvalg findes længere nede på siden.

Alle vores tilbud bliver nu også vist direkte i vores onlinebooking, så du altid er sikker på at booke til den rigtige pris.

Øvrige priser

Kæledyr: DKK 35,- DKK pr. døgn
Reservationsgebyr pr. tlf./mail: DKK 125,-
Reservationsgebyr onlinebooking: DKK 0,-
Valg af specifik enhed: DKK 150,-
Tryghedspakke Basis: DKK 295,-
Tryghedspakke Luksus: DKK 995,-
Tom vogn (kun muligt i lavsæsonen): DKK 25,- pr. døgn
Adgang til familierum, uden køb af fri pool og minigolf: DKK 20,- pr. gang
Adgang til familierum, ved køb af fri pool og minigolf: DKK 0,- pr. gang

Udlejningspriser:

Linned inkl. håndklæde: DKK 75,- pr. sæt
Dyne og pude: DKK 150,- pr. sæt
El-adaptor: DKK 25,- pr. nat
Elkabel: DKK 50,- pr. nat
Køleboks (Køletemperatur afhænger af udetemperatur – ved leje af kølebox kan lånes gratis køleelementer i butikken): DKK 40,- pr. nat
Babyseng: DKK 25,- pr. nat
Babystol: DKK 25,- pr. nat

Billeder, video og placering

Platin, guld, sølv og bronzepladser​

Group

På Feddet Strand Resort er vores pladser inddelt i fire pladskategorier. Du kan vælge imellem platin, guld, sølv eller bronze pladser. Platinpladser er vores største pladser, også kaldet XL-pladser, og er til dig, som har behov for ekstra meget plads. Guldpladser er vores gode pladser, og er til dig, som vil forkæles. Pladserne er enten placeret tæt ved stranden, nogle med havudsigt eller tæt ved vores faciliteter. Vores sølvpladser ligger også rigtigt godt, men er til dig, som kan nøjes med lidt mindre komfort. Vores bronzepladser er til dig, som ønsker billig camping. Her er afstanden til stranden og faciliteter lidt længere, men vi lover dig, at du også kommer til at bo godt.

Det er også muligt at overnatte om vinteren på pladsen.

Se pladskortet længere nede på denne side.

Plads til alle målgrupper

Plads til børnefamilien
Vi anbefaler børnefamilien at vælge plads i området før Sydbygningen på campingpladsen.

Plads til teenagefamilien
Vi anbefaler familien med teenager at vælge plads i området mellem syd- og nordbygningen på campingpladsen.

Plads til voksne uden børn eller bedsteforældre med børn
Vi anbefaler voksne, som kommer uden børn eller bedsteforældre med børn, at vælge plads i området omkring eller efter nordbygningen på campingpladsen.

Se pladskortet længere oppe på denne side.

Se priser og book online her

Se 360 grader fotos fra Feddet

Se området, faciliteter, overnatningsmuligheder og de mange aktiviteter i vores populære virtuelle rundtur

Handelsbetingelser

Group

Betaling

Alle priser er oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.
Der opkræves 1.000,00 DKK. senest 14 dage efter reservation. Dette beløb modregnes ved den endelige afregning. Restbeløbet forfalder 60 dage før ankomst, der fremsendes ikke en ny opkrævning, gæsten er selv ansvarlig for at få betalt rettidig ellers kan pladsen eller udlejningsenheden ikke garanteres. Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/ kreditkort i online booking, herunder blandt andet Dankort, Visa, MasterCard og Diners. Der pålægges ikke gebyr på Dankort og Visa Kort. Dog pålægges gebyr på danske udstedte kreditkort af et mindre gebyr på 1,00 %. På udenlandske udstedte kreditkort pålægges et mindre gebyr på 2,00 %, gebyret trækkes automatisk ved handlen.

Booking

Booker du med mere end 2 mdr. til ankomst, betales 1. rate 14 dage efter reservation, restbeløb betales 2 mdr. før ankomst. Booker du med under 2 mdr. til ankomst, betales hele beløbet 14 dage efter reservation. Booker du med under 14 dage til ankomst, betales hele beløbet på reservationsdatoen.

Fortrydelsesret og refusion

Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:
14 dages fortrydelsesret er gældende og det indbetalte beløb gives retur hvis der afbestilles op til 14 dage efter reservationsdatoen. Ved afbestilling 14 dage efter reservationsdatoen medfører ingen returnering.
Afbrydelse af allerede startet ophold medfører ingen refusion.
Ferie kan ikke videregives/sælges til 3. mand.

Udlejningsenheder
Alle udlejningsenheder er 100 % røgfrie. Ryges der alligevel, koster det et rengøringsgebyr på 2.000,00 DKK.

Nøgler

Mister du din nøgle til vores udlejningsenheder, udlejningscykler eller gokarts, opkræver vi et erstatningsgebyr på 750,00 DKK.

Tryghedspakke basis – 295,00 DKK

Med vores tryghedspakke giver vi dig mulighed for trygt at købe din ferie med mulighed for at ombooke dit ophold op til 30 dage før ankomst uden omkostninger. Opholdet skal blot ombookes til senere ophold inden for 6 måneder. Efter 6 måneder bortfalder ombookningsgarantien. Beløb, som er indbetalt, vil blive stående på din gæstekonto, og kan ikke refunderes. Beløbet kan kun anvendes til ferieophold. Denne afbestilling kan ikke bestilles til sæsonpakker eller selskabsarrangementer.

Tryghedspakke Luksus – 995,00 DKK.

Ønsker du fuld dækning af beløbet før ophold, samt under opholdet og ingen administrationsgebyr, anbefaler vi at du tegner vores luksus afbestillingsbeskyttelse. Ved brug af luksus afbestillingsbeskyttelsen fratrækkes beskyttelsens værdi og resten af det indbetalte beløb tilbagebetales til gæsten. Der kræves ingen dokumentation for afbestilling.
Afbestillingsbeskyttelsen skal tegnes ved bestilling eller senest ved betaling af 1. rate. Afbestillingsbeskyttelsen kan ikke efterfølgende annulleres. Denne afbestilling kan ikke bestilles til sæsonpakker eller selskabsarrangementer.

Afbestilling ved force majeure

Feddet Strand Resort kan aflyse eller afbryde enhver booking eller ophold på grund af force majeure, hvorved forstås; krig, optøjer, strejke, lockout, olie og benzinrationeringer, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer eller lignende hændelser. Der tilkommer ikke kunden nogen former for godtgørelse, ombooking eller tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Ved afbestilling fra kunde under force majeure tilkommer der ikke kunden nogen former for godtgørelse, ombooking eller tilbagebetaling af det indbetalte beløb.